Undervisning i duelighedsprøven i LLB - 2012
Det skrider fremad med at få undervisningen til Duelighedsprøven op at stå. Men for at få de sidste hurdler på plads mht. at kunne give en realistisk prissætning, er vi nødt til at vide mere præcist, hvor mange der har tænkt sig at deltage. Antallet af deltagere er nemlig meget afgørende for hvilken pris den enkelte kommer til at betale. Jo flere vi bliver, jo billigere. Så hvis I kender personer udenfor klubben der har behov for et duelighedsbevis, må I meget gerne opfordre dem til at deltage. De er meget velkomne.
For at kunne holde prisen på kr. 1000,-/person og derunder for undervisningen, skal der være tilmeldt mindst 15 personer.
Tilmelding.
Bindende tilmelding til undervisningen sker ved at kontakte Dirck. For at have en vis sikkerhed for at tilmeldingen har seriøs karakter, vil vi samtidig bede om at tilmeldingen akkompagneres med et indskud på kr. 250,- . Indskuddet vil selvfølgelig blive modregnet det endelige deltagergebyr.
Hvornår.
Undervisningen kommer til at foregå i week-enderne 25-26 Februar og 3-4 Marts 2012. I den 3. week-end som endnu ikke er bestemt, vil der blive afholdt eksamen. Undervisningsplanen kan downloades her.
Undervisningen.
Undervisningsforløbet kommer til at bestå af 32 effektive undervisnings lektioner fordelt over 4 hele dage. Der er i planlægningen lagt tid ind til pauser. Vi starter klokken 0830 og slutter ca. klokken 1700 lørdag og søndag to weekender i træk.
Den tredje weekend vil der være skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig.
Censor, godkendt af Søfartsstyrelsen, har indvilliget i at varetage eksamen.
Der er meget der skal læres på kort tid, så det forventes at kursisterne forbereder sig grundigt hjemme og læser forud iht. lektionsplanerne.
Materiale.
Nødvendigt undervisningsmateriale som kursisterne bedes anskaffe for egen regning inden kursets begyndelse;
(priserne er hentet på Weilbachs hjemmeside)
-
Bog: Søvejsreglerne (199 kr.)
-
Bog: Duelighedsbogen (225 kr.)
-
Bog: Afmærkning af Danske Farvande (85 kr.)
-
Bog: Kort 1 (65 kr.)
-
Søkort: Kort 100 eller kort 102 – har jeg ikke besluttet endnu (158 kr.)
-
Kortpasser (almindelig passer kan benyttes) (139 kr.)
-
2 stk. trekantslinealer (transportører) eller et stk. parallellineal (Ca. 200 kr. alt efter hvad der vælges)
-
Evt. en lommeregner (der skal kun foretages små udregninger)
Undervisningsmateriale i alt = ca. 1000 kr.
Udgift til censor: 110 kr. pr. person
Udgift til duelighedsbevis kort (kan udstedes når både praktisk og teoretisk prøve er bestået): 40 kr. pr. person. Undervisning i praktisk sejlads kan vi aftale under det teoretiske kursus da det nok ikke er alle der har samme behov. Den praktiske prøve aftales ligeledes under det teoretiske forløb.
Undervisningen vil blive varetaget af Line Wulf Jensen, som er andenstyrmand på Georg Stage.
LLB kontakt: Kurt Pedersen, Loa. Tlf. 41736519
OBS !!!!
Hvis der ikke er tilstrækkelig tilmelding til at vi kan afholde kurset indenfor en rimelig pris/deltager, må vi desværre se os nødsaget til at bede de tilmeldte om selv at søge andre muligheder. Der kunne evt. tages initiativ til at organisere en studiekreds. Udgifter til undervisningsmateriale og censor skal dog stadig afholdes.
|